Skip to end of metadata
Go to start of metadata

You are viewing an old version of this page. View the current version.

Compare with Current View Page History

« Previous Version 8 Next »

Fra den 30. maj 2023 ændres CPR's felter med standardadresse, således at formateringen af bopælsadresser følger Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs retningslinjer for gengivelse af en adresse på én linje.

Bemærk: Ændringen kan uden varsel og uden forudgående kommunikation blive rullet tilbage.

Målgruppe

Målgruppen for nærværende wikiside er teknikere fra offentlige myndigheder og private virksomheder, der anvender Udtræk, CPR Direkte og CPR Services (GCPT).

Aktuel status for ændringen

Den 17. februar 2023: Ændringen forventes udrullet som planlagt.

Tidsplan

Produktion: 30. maj 2023 - varsles via https://cprdkprod.statuspage.io/

Demo: 6. marts 2023 - varsles via https://cprdkdemo.statuspage.io/

Hvad er CPR’s standardadresse?

I CPR’s udtræk, CPR Direkte og CPR Services (GCTP) er det muligt at hente en såkaldt standardadresse. I standardadressen indgår oplysninger, der normalt forbindes med en postaladresse til brug for adressering af et brev mv. Blandt andet vejnavn, husnummer, eventuel etage, eventuel sidedør samt postnummer og postdistrikt.

Standardadressen er oprindelig beregnet til brug for udskrift på eksempelvis breve ved anvendelse af rudekuverter.

Standardadressen er ikke registreret i CPR, men dannes “on-the-fly”, når der hentes data i CPR.

Standardadressen benævnes også klarskriftadresse.

Hvad ændres?

Der foretages en ændring i formatet af klarskriftadresser/standardadresser, således formatet følger Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs retningslinjer for gengivelse af en adresse på én linje.

Feltets længde bevares.

Grønlandske adresser påvirkes ikke.

CPR’s øvrige adressefelter påvirkes ikke.

Sådan gengives adressen på én linje i standardadressen:

  • Vejnavn

  • Et mellemrum skrives efter vejnavnet

  • Husnummer inklusiv evt. bogstav. Der er aldrig foranstillet nul foran husnummeret. Der skrives ikke mellemrum mellem tal og evt. bogstav, som indgår i husnummeret

  • Et komma (,) og et mellemrum skrives efter husnummeret

  • Etagebetegnelse skrives, hvis denne indgår i adressen. Små bogstaver anvendes (kl, st). Etagenumrene (1, 2, 3 osv.) har aldrig foranstillet nul

  • Et punktum (.) skrives altid efter en evt. etagebetegnelse, men der skrives ikke ”sal”, ”plan” eller ”niveau”

  • Et mellemrum skrives efter etagebetegnelsen, såfremt der indgår en dørbetegnelse i adressen

  • Dørbetegnelse (dvs. sidebetegnelse eller dørnummer) skrives, hvis dette indgår i adressen. Små bogstaver anvendes for sidebetegnelserne th, tv og mf. For dørnumre kan anvendes små bogstaver a-z, cifrene 0-9 og bindestreg

  • Et komma (,) og et mellemrum skrives efter dørbetegnelsen, såfremt der indgår en etage- og/eller dørbetegnelse i adressen

  • Supplerende bynavn hvis dette indgår i adressen

  • Et komma (,) og et mellemrum skrives efter supplerende bynavn, såfremt der indgår et supplerende bynavn i adressen

  • Postnummer

  • Et mellemrum skrives mellem postnummer og postnummerområde(postdistrikt).

  • Postnummerområde (postdistrikt)

Kilde: Vejledning i adressereglerne - Fastsættelse af vejnavne og adresser efter adresseloven og bekendtgørelse om vejnavne og adresser. Version 1.0 af 1. april 2019. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Hvad betyder det for anvendere af CPR’s data?

Det er CPR-kontorets vurdering, at for hovedparten af anvenderne af CPR’s data har det ingen betydning, idet der alene er tale om en ændret formatering og således ikke nye eller ændrede oplysninger.

Anvenderne af CPR’s data bør dog egen ved foranstaltning foretage en behørig risikovurdering, og foretage test i overensstemmelse hermed.

Standardadresse i det nye format indgår, når der modtages data på en person.

Bemærk at CPR-kontoret ikke foreslår, at der indlæses nye totaludtræk.

Eksempler på standardadresse med ændret format

Adresse der indeholder både etage og sidedør: Strandvejen 123A, st. tv, 2900 Hellerup

Adresse der indeholder en etage, men ikke sidedør: Ahlefeldtsgade 22, 2., 1359 København K 

Kan ændringen blive rullet tilbage?

Ændringen kan uden varsel og uden forudgående kommunikation blive rullet tilbage.

Hvis der foretages ændringer i egne modtagesystemer, skal det derfor foretages på en sådan vis, at både standardadresse i det nuværende format og i det ændrede format kan håndteres.

Hvis ændringen rulles tilbage kan det ske for enkelte produkter eller enkelte udtræk. I en overgangsperiode kan derfor være forskel i formatet på en persons standardresse afhængig af, hvilket produkt som anvendes til at hente standardadressen.

En genrelease af ændringen kan ligeledes foretages uden varsel og uden forudgående kommunikation.

CPR-kontoret er opmærksom på den ulempe en tilbagerulning kan medføre. Erfaringen er imidlertid, at ikke alle anvendere i behørigt omfang foretager ændringer med den fornødne rettidige omhu, og at en tilbagrulning derfor kan være nødvendig. Det vil være en konkret vurdering, som foretages af CPR-kontoret, hvorvidt ændringen rulles helt eller delvist tilbage.

Ændrede felter

Services

  • ADRESSE1   Tidligere adresser

  • AGTEOPLP  Ægefælleoplysninger for en person

  • ADR-PRIV    Adresseudskrift til private

  • AKTDATAP  Adressesøgning

  • AKTDATKP   Adressesøgning

  • BOPAELSS   Bopælssamling

  • FAMILIE      Familieoplysninger

  • NVNSOG2  Navnesøgning – udvidet

  • FODSOG2   Fødselsdatosøgning udvidet

  • PNR-DETA   Oversigt-personoplysninger

  • STAM          Stamoplysninger for en person

  • STAMP        Stamoplysninger til private vedr. person

  • STAMKP      Stamoplysninger for en person   

Udtræk

Bemærk at standardadresse kan benævnes klarskriftadresse.

  • U09490P - Personnummernoegler til Private

    • 001A Aktuelle data

    • 001B Aktuelle data

    • 001C Aktuelle data

    • 001D Aktuelle data

    • 001E Aktuelle data med adresse UUID

    • 006    Ægtefælle oplysninger

  • U09870P - Adressematch Genopfriskning FULD data.

    • 001    Aktuelle data

    • 001B Aktuelle data med adresse UUID

    • 006    Ægtefælle oplysninger

  • U09610P - Genopfriskningsudtraek til Private - FULD data

    • 001    Aktuelle data

    • 001B  Aktuelle data med adresse UUID

    • 006    Ægtefælle oplysninger

  • U12230P - Adressematch Engangsmatch

    • 001    Aktuelle data

    • 001B Aktuelle data med adresse UUID

    • 006    Ægtefælle oplysninger

    • 902    Godkendte veje

  • U08080P - Adressematch Person Aendringsudtraek

    • 001    Aktuelle data

    • 001B Aktuelle data med adresse UUID

    • 006    Ægtefælle oplysninger

    • 902    Godkendte veje

  • U09480P - Persondata Private Aendringsudtraek

    • 001    Aktuelle data

    • 001B Aktuelle data med adresse UUID

    • 006    Ægtefælle oplysninger

  • U12180P - Eksterne Noegler til Offentlige

    • 003    Adrnvn og klarskriftadresse

    • 031    Mor med klarskriftadresse

    • 032    Far med klarskriftadresse

    • 033    Barn med klarskriftadresse

  • U13180P – Tilfaeldighedsudtraek

    • 003    Adrnvn og klarskriftadresse

    • U12160P - Etableringsudtraek til Offentlige med Valgfrie Recordtype

    • 003    Adrnvn og klarskriftadresse

  • U12190P - Aldersinterval Aendringsudtraek

    • 003    Adrnvn og klarskriftadresse

  • U12170P - Aendringsudtraek til Offentlige med Valgfrie Recordtyper

    • 003    Adrnvn og klarskriftadresse

CPR-Direkte

  • CPR Direkte PNR, PRIV

    • P09480-001     Aktuelle data

    • P09480-001(B) Aktuelle data

    • P09480-006     Ægtefælle

  • CPR Direkte Match, ADRM

    • 001 Aktuelle data

    • 001 Aktuelle data(B)

    • 006 Ægtefælledata

  • CPR Direkte PNR, OFF4

    • P12170-003 Klarskriftadresse

  • No labels