Personnummerskift

Siden CPR-systemets oprettelse i 1968 er det forekommet, at en person er blevet tildelt et nyt personnummer som følge af, at pågældende registreres med ændret fødselsdato eller køn.

Ligeledes er der blevet foretaget inaktivering af såkaldte dobbeltnumre i de tilfælde, hvor en person samtidigt har været registreret med mere end ét gældende personnummer.

I det følgende beskrives, hvordan modtagere af data fra CPR kan konstatere, hvornår en person tildeles et nyt personnummer som følge af ændring i registreringen af fødedato eller køn, eller som følge af et hidtil gældende personnummer registreres inaktivt, idet en person samtidigt har været tildelt mere end ét gældende personnummer.

Indhold

Personnummerændringer og dobbeltnumre

Tildeling af nyt personnummer

Nyt personnummer tildeles i hovedsagen i følgende situationer:

  • Korrektion af fejl i registreringen af køn eller ved afgørelse om ændring af køn

  • Korrektion af fejl i registreringen af fødedato eller ved afgørelse om ændring af fødedato

  • Ved afgørelse om tildeling af nyt personnummer i særlige tilfælde af identitetsmisbrug (køn og fødedato ændres ikke)

I CPR er personen fremover registreret med det nye og gældende personnummer, og det gamle personnummer er registreret som historisk med status 60.

Oplysninger registreret på det gamle personnummer overføres i CPR automatisk til det nye og gældende personnummer.

Abonnementer

Alle personabonnementer i CPR, både personnummerabonnementer og abonnementer basereret på navn, adresse og fødedato, overføres ligeledes til det gældende personnummer.

Abonnementer på det tidligere personnummer slettes i CPR.

Sletning ved dobbeltnummer

Herudover forekommer det, at en person samtidigt kan være blevet tildelt mere end ét personnummer. Et såkaldt ”dobbeltnummer”. Når et dobbeltnummer konstateres, inaktiveres (slettes) det ”forkerte” personnummer og knyttes sammen med det personnummer, som skal være det gældende personnummer.

Ved CPR-systemets etablering og registrering af landets borgere sidst i 1960’erne kunne det forekomme, at den samme person blev tildelt et personnummer mere én gang. Dobbeltnumre som følger heraf blev i hovedsagen slettet i løbet af 1970’erne.

Nu sker tildeling af mere end et personnummer til samme person i praksis kun til personer, som indrejser til Danmark eller til personer, som tildeles et såkaldt administrativt personnummer. Tildeling af mere end ét personnummer ved fødsel her i landet (til det nyfødte barn) forekommer sjældent, og bliver som oftest berettiget i umiddelbar tilknytning til fødslen.

Et slettet personnummer er historisk og er registreret med status 50. Oplysninger registreret på det slettede personnummer overføres i CPR ikke automatisk til det gældende personnummer.

Bemærk: Et “slettet personnummer” er ikke, som det ellers fremgår af betegnelsen, fjernet fra CPR. “Slettet personnummer” er den traditionelle betegnelse for status 50 i CPR. På Datafordeleren anvendes betegnelsen “nedlagt_person”. Læs mere om statuskoder i CPR: Statuskoder i CPR

Abonnementer

Personabonnementer, både personnummerabonnementer og abonnementer basereret på navn, adresse og fødedato, overføres ikke til det gældende personnummer. Abonnementer på det nu tidligere personnummer med status 50 slettes ikke.

Bemærk:

  • Hvis der er et sagligt behov for fortsat at abonnere på løbende ændringer på pågældende person, skal myndigheden eller virksomheden således selv oprette abonnement på det gældende personnummer, idet abonnementer, som anført, ikke overføres til det gældende personnummer

  • Når der ikke er et sagligt behov for for at opretholde abonnement på løbende ændringer om det historiske personnummer, skal den offentlige myndighed henholdsvis private virksomhed drage omsorg for, at abonnementet slettes i CPR

  • Både myndigheder og virksomheder skal være opmærksomme på, at den person som samtidigt har været tildelt mere end ét personnummer, kan være tilsvarende oprettet mere end én gang i myndighedens eller virksomhedens kunderegister, og myndigheden henholdsvis den private virksomhed skal behørigt træffe omsorg herfor

Historiske personnumre i CPR

Både et ændret og et slettet historisk personnummer knyttes til det gældende personnummer, og det er muligt for både offentlige myndigheder og private virksomheder at identificere en person ved anvendelse af både et historisk personnummer og et gældende personnummer.

UUID

Alle personnumre i CPR er knyttet til en UUID.

Ved ændring af personnummer (ændring af fødedato eller køn) bevares samme UUID. Flere forskellige personnumre kan således være knyttet til samme UUID, der således vil være knyttet til samme fysiske person.

Ved sletning af personnumre (“dobbeltnumre”) vil hvert personnummer fortsat være tildelt oprindelige UUID. Samme fysiske person kan således være tildelt mere én UUID.

 

CPR’s produkter/grænseflader

Hændelser og statuskoder

Det forudsættes, at læseren har kendskab til CPR’s hændelser (Hændelser ) og CPR’s statuskoder for et personnummer (Statuskoder i CPR ).

Udtræk og CPR Direkte

På det historiske personnummer indgår en reference til det gældende personnummer. På det gældende personnummer indgår ikke en reference til det historiske personnummer.

CPR Direkte tillader opslag på både et gældende og historisk personnummer.

  • Record 001 vil i feltet STATUS indeholde personnummerets aktuelle status.

  • Personnummeret har en status forskellig fra 50 og 60. Personnummeret er gældende. Der indgår ikke oplysning om eventulle historiske personnumre.

  • Personnummeret har status 50 eller status 60. Personnummeret er historisk. Record 001 vil i feltet PNRGAELD indeholder gældende personnummer.

  • Hvis personnummeret har status 50. Personnummeret er historisk. Record 001 vil i feltet STATUSHAENSTART indeholde dato for ændring af personnummer. Det nye personnumer (status 1, 3, 5 eller 7) vil ikke indeholde en dato i feltet STATUSHAENSTART.

Bemærk at i enkelte udtræk indgår de nævnte oplysninger ikke specifikt i record 001, men i en record med en anden betegnelse.

Udtræk med hændelser

Når en person tildeles et nyt personnummer eller registreres med et andet gældende personnummer, dannes i CPR følgende hændelserne, som vil indgå i udtræk med hændelser:

  • P02 Sletning af personnummer

  • P03 Ændring af personnummer

  • P42 Ændre personnummer - fortryd (en person får sit tidligere personnummer tilbage)

  • P43 Slet personnummer - fortryd (et slettet personnummer bliver aktivt igen)

Hændelserne P02 og P43 (slettet personnummer) eller P03 og P42 (ændret personnummer) indgår på det historiske og gældende personnummer. Principielt vil der kunne indgå flere hændelser om ændring/sletning for den samme person (det samme personnummer) på samme dag.

Bemærk at det ikke er strikt nødvendigt at håndtere hændelser for at konstatere, om et personnummer er historisk, og at pågældende person derved har et nyt gældende personnummer. Dette kan gøres alene ud fra det historiske personnummers status.

 

Ændringsudtræk til offentlige U12170-P
Anonymiserede eksempler.
De relevante records er 001 og 099.

Ved ændring af personnummer (ny fødselsdato og/eller køn): Det gældende personnummerer er 2211998899. Det historiske personnummer er 2211997044. Personnummerets status 60 er ændret pnr. // P03 - gældende PNR 0012211998899         01000000000000 M1999-11-22 2020-07-20                                           0992211998899202007200942P03PN // P03 - ændret PNR 0012211997044221199889960202007200000 K1999-11-22 2020-06-15 2020-07-20   0992211997044202007200942P03
Ved fortryd af personnummerændring: Det gældende personnummerer er 1011187044. Det historiske personnummer er 1011188899. Personnummerets status 60 er ændret pnr. // P42 – Det gældende personnummer 0011011187044          01000000000000 K2018-11-10 2020-07-29                                              0991011187044202007291136P42 // P42 – Det historiske personnummer 0011011188899101118704460202007290000 M2018-11-10 2018-09-24 2020-07-29                                   0991011188899202007291136P42PT
Ved personnummer sletning (ved såkaldt dobbeltnummer): Det gældende personnummerer er 0809997788. Det historiske personnummer er 0809997777. Personnummerets status 50 er slettet pnr. // P02 – Det gældende personnummer 0010809997788          01000000000000 K1999-09-08 2020-05-25                                              0990809997788202007211551P02PN // P02 – Det historiske personnummer 0010809997777080999778850202007210000 K1999-09-08 2020-07-21 2020-07-21                                   0990809997777202007211551P02

Ændringsudtræk til private U09480-P
Anonymiserede eksempler.
De relevante records er 001 og 009.

Adressematch. Offentlige og Private

Adressematch kan foretage match på både et gældende personnummer og historiske personnumre ved anvendelse af funktionen PNR=. For Adressematch gælder nedennnævnte derfor kun, hvis funktionen PNR= benyttes.

 

Anonymiseret eksempel. 

Recordtype 13 viser det gældende personnummer ved anvendelse af  ”PNR=”

// status slettet - status 50.
Det gældende personnummer er 0202028888
Det historiske personnummer er 0101018888

// status ændret - status 60
Det gældende personnummer er 0202026666
Det historiske personnummer er 0101016666



Services (GCTP)

CPR Services tillader opslag på både et gældende og et historisk personnummer.

Det er kun muligt at konstatere, om et personnummer er historisk i services, som returnerer personnummerets status i CPR.

Personnummeret har en status forskellig fra 50 og 60. Personnummeret er gældende. Der indgår ikke oplysning om eventulle historiske personnumre.

Personnummeret har status 50 eller status 60. Personnummeret er historisk. Feltet PNRGAELD indeholder gældende personnummer. Hvis servicen ikke returnerer feltet PNRGAELD, kan gældende personnummer hentes ved at benytte en service, som returnerer feltet PNRGAELD.

 

Datafordeler

Der er ikke hændelser på Datafordeleren, der entydigt kan identificere en personnummerændring eller en sletning af personnummer ved såkaldt dobbeltnummer. Læs mere om CPR’s hændelser på Datafordeleren: CPRhændelser til Datafordeleren

Et ændret personnummer bevarer den samme personid (UUID). Derfor overføres status 60 personobjekter ikke til Datafordeleren, idet datafordeleren ikke kan håndtere to personobjekter med samme personid (UUID). Et personobjekt med status 60 kan derfor ikke forekomme på Datafordeleren.

En person, der har haft mere end ét samtidigt personnummer, har tilsvarende haft mere end én samtidig personid (UUID). Et personobjekt med status ”nedlagt_person” (som er det samme som status 50) kan derfor forekomme på Datafordeleren.

Et historisk personnummer registreres på det gældende personobjekt.

På Datafordeleren kan der foretages opslag på både et gældende og et historisk personnummer.

Private virksomheder

Private virksomheder får altid returneret det gældende personobjekt, og er der foretaget opslag ved anvendelse af personnummer, indgår personnummer i retursvaret. Hvis inputpersonnummer er forskellig fra outputpersonnummer, betyder det, at pågældende har et nyt gældende personnummer.

En privat virksomhed kan ikke entydigt konstatere ud fra retursvaret, om der er tale om en personnummerændring eller sletning af personnummer.

Offentlige myndigheder

I json retursvaret indgår personobjektets gældende personnummer og eventuelle historiske personnumre i et array af personnummerobjekter. Dette array vil altid indeholde ét gældende personnummerobjekt og kan indeholde ét eller flere historiske personnummerobjekter.

Case: Person med ændret personnummer og søgning på historisk eller gældende personnummer

Der returneres et array af personobjekter med length 1, og det personobjekt vil have et array af personnummerobjekter, hvor length er større end 1.

Det returneres et array af personobjekter med length 0.

Case: Person med slettet personnummer og søgning på historisk eller gældende personnummer

Det forudsættes i eksemplerne, at personen kun har haft to samtidige personnumre.

Der returneres et array af personobjekter med length 2. Ét personobjekt vil have status nedlagt_person. Ét personobjekt vil være gældende (og således have en status forskellig fra nedlagt_person), og vil have et array af personnummerobjekter, hvor length er større end 1.

Der returneres et array af personobjekter med length 1. Personobjektet vil have en status forskellig fra nedlagt_person.

Der returneres et array af personobjekter med length 1. Personobjektet vil have status nedlagt_person.