DAP-administrator MitID Erhverv

DAP-administrator MitID Erhverv

Fra den 3. december 2025, skal alle danske brugere af CPRWeb anvende MitID.

Denne vejledning er målrettet DAP-administratorer, som skal administrere/hjælpe brugere, som skal tilknytte MitID Erhverv til sit bruger-id i CPRWeb.

Ordforklaring/forkortelser

Personkode (bruger-id)
Kendeord (adgangskode)
MitID Erhverv og MitID Privat til Erhverv-brugere (MitID)

Forberedelse

Virksomheden/myndigheden skal klargøre anvendelsen af MitID for alle organisationens brugere, hvis dette ikke allerede er på plads.
Der henvises til MitID Erhverv - MitID Erhverv for nærmere information. CPR-administrationen yder ikke selvstændig support til MitID.

En bruger skal ikke have særlige rettigheder på sit medarbejdercertifikat, for at logge på CPRWeb med MitID.

Det er vigtigt, at en nyoprettet bruger opretter en adgangskode via det tilsendte link, før tilknytning til MitID er muligt - ellers fremkommer fejlmeddelelse:
‘En bruger med angivne bruger-id og adgangskode kunne ikke findes’.

Tilknytning af MitID til et bruger-id

  1. Gå til login-siden til CPRWeb her: CPRWeb

  2. Vælg fanen ‘Log ind med MitID Erhverv’

    1. Sæt evt. flueben ud for ‘Brug MitID Erhverv som standard log ind’

  3. Klik på ’OK’ – Log på med MitID Erhverv

  4. Indtast ’Bruger-id’ og ’Adgangskode’ – klik på ’OK’

Nu er bruger-id og MitID knyttet sammen, og brugeren kan fremover logge på med MitID.

Problemstillinger / Yderligere viden / Hjælp og vejledning

  • Når en bruger skal tilknytte MitID til sit bruger-id, er det vigtigt, at det CVR-nr. som MitID er oprettet med, er det samme CVR-nr., som kundeforholdet er oprettet med i CPR.
    - De brugere der har et MitID der tilhører et andet CVR-nr. (f.eks. en anden organisation), skal tildeles et nyt MitID på det CVR-nr. som er registreret på det eksisterende kundeforhold i CPR.
    - Ellers kan organisationen, med det andet CVR-nr., få oprettet et selvstændigt kundeforhold i CPR.
    Se mere om ansøgningsprocedure her: https://www.cpr.dk/kunder/ansoegning-om-adgang

  • Hvis en bruger skal tilknytte et nyt MitID, skal det allerede tilknyttede CVR/RID slettes via DAP i CPRWeb, se vejledningen her: Sletning af RID og CVR på bruger-id

  • Hvis en bruger mister sine oplysninger til sit MitID (enten Bruger-ID, PIN-kode eller adgangskode) skal brugeren henvises til MitID administratoren i jeres organisation.
    - CPR-administrationen yder ikke selvstændig support til MitID.

Bruger-id, der allerede har tilknyttet MitID og har følgende status, kan logge på med MitID:

Statustype (udgået)

Statustyper som er aktive

Betydning

Login med MitID

Knappen ‘Glemt adgangskode’ kan benyttes

ACTIVE

Aktiv

Bruger-id er aktiv.

Ja

Ja

CREDENTIALS_EXPIRED

Adgangskode udløbet

  1. Adgangskoden har ikke været skiftet de sidste 90 dage
    - er ikke et krav, når loginmetode er MitID

  2. En nyoprettet bruger, der ikke har oprettet en adgangskode (Adgangskode skal være oprettet i forbindelse med tilknytning til MitID).

  1. Ja



  2. Nej

Ja

Bruger-id, der allerede har tilknyttet MitID og har følgende status, kan ikke logge på med MitID, uden at der foretages en handling, se under ‘Løsning’:

Statustype (udgår)

Statustyper som er inaktive

Betydning

Login med MitID

Løsning

Knappen ‘Glemt adgangskode’ kan benyttes

ACCOUNT_EXPIRED

Udløbet

Bruger-id er udløbet, da brugeren ikke har været logget ind i 90 dage.

Nej

Bruger-id skal aktiveres

Nej
- bruger-id skal først aktiveres

LOCKED

Låst

Bruger-id er blevet deaktiveret manuelt i DAP.

Nej

Bruger-id skal aktiveres

Nej
- bruger-id skal først aktiveres

TOO_MANY_LOGIN_ATTEMPTS

For mange loginforsøg

For mange loginforsøg med forkert adgangskode mere end 5 gange.

Nej

Bruger-id skal aktiveres
- kan herefter evt. tildeles en ny adgangskode

Nej
- bruger-id skal først aktiveres

TERMINATED

Lukket

Bruger-id er blevet lukket, da den har en dato i ‘Slutdato’.

Nej

Bruger-id kan genåbnes ved at fjerne datoen i ’Slutdato’ og herefter aktivere bruger-id og relevante profiler.

Nej
- Se under ‘Løsning’

DAP administrator

I forbindelse med overgang til flerfaktorlogin, vil DAP-administratorer se et nyt menupunkt ‘DAP’ i CPRWeb. Dette menupunkt erstatter DAP applikationen og al administration af kundens bruger skal fremover ske herfra.

Beskrivelse af nyt menupunkt i CPRWeb findes her: Ny DAP administrationsdel i CPRWeb

 

Fejlmeddelelser - årsag og løsning

Listen er ikke udtømmende, men opdateres løbende.

Fejlmeddelelse: ‘En bruger med angivne bruger-id og adgangskode kunne ikke findes’.

  • Brugeren har ikke oprettet en adgangskode inden tilknytning til MitID.

  • Brugeren indtaster forkert adgangskode og/eller bruger-id

  • Brugerens status er ‘Udløbet’ (ACCOUNT_EXPIRED)

  • Login med MitID:

    • Bruger-id som er tilknyttet MitID kan være inaktiv og skal aktiveres før log ind
      Se ovenstående tabel for løsning

    • Brugerens CVR og RID kan være tilknyttet et andet bruger-id som er inaktiv -
      CVR og RID skal slettes fra dette bruger-id og bruger-id skal herefter lukkes.

Fejlmeddelelse: ‘Der er allerede tilknyttet et andet MitID på bruger-id, kontakt din DAP-administrator.'

  • Der er allerede tilknyttet et andet MitID på bruger-id
    - Der kan kun tilknyttes ét MitID pr. bruger-id
    - Sletning af CVR/RID - vejledning findes her: Sletning af RID og CVR på bruger-id

Fejlmeddelelse: ‘Din konto skal anvende MitID login’

Fejlmeddelelse: ‘CVR-nr. er ikke korrekt i CPR systemet, kontakt CPR-kontorets kundecenter.’

  • Det MitID brugeren vil anvende tilhører et andet CVR-nr. end det CVR-nr. der er registreret på kundeforholdet i CPR

Fejlmeddelelse: ‘Dit private MitID er ikke gældende i denne CPR applikation.’

  • Brugeren forsøger at logge på med sit private MitID

Fejlmeddelelse: ‘En bruger med angivne bruger-id og adgangskode har ikke rettigheder til valgt funktion.’

  • Startdato for bruger-id er en fremtidig dato

  • Startdato for profiler er en fremtidig dato

  • Profil ‘150 - Krævet for at benytte CPRWeb, både som privat og offentlig' er ikke aktiv eller profilen har en fremtidig dato

Fejlmeddelelse: ‘Ugyldigt link. Tryk på glemt adgangskode igen eller kontakt din DAP administrator

  • Linket er udløbet - gyldighedsperioden for linket er overskredet
    Du kan anmode om at oprette ny adgangskode via CPR-systemets login side.

  • Linket virker kun én gang

  • Der anvendes en e-mail-sikkerhedsgateway

Læs mere