Fildownload

Fildownload

Hvad er Fildownload

Over HTTPS kan downloades en fil for hver af CPR’s entiteter. Fx. navne eller civilstande.

På ugentlig basis dannes total filer, dvs. f.eks. alle ca. 21 mio. navne og ca. 19 mio. civilstande.

På daglig basis dannes delta filer, dvs. f.eks. de navne som er blevet ændret siden seneste delta fil.

Læs mere på datafordeler.dk

Hvem kan få adgang

Kun offentlige myndigheder kan få adgang til fildownload.

Myndigheden skal have et dokumenteret sagligt betinget behov for at indhente oplysninger på alle registrerede i CPR.

Ansøgning om adgang

Adgang til CPR’s tjenester på Datafordeleren gives efter ansøgning.

Læs mere om ansøgningsprocessen på datafordeler.dk

Når der ansøges, skal der kun ansøges om “Fildownload”. bemærk dog, at der ikke eksisterer en tjeneste “Fildownload”.

I datafordelerens administrationsportal må IT-systemet ikke samtidigt indeholde adgang til GraphQL tjenster.

Adgangen til Fildownload gives ved, at IT-systemet gives adgang til entiteter.

Ansøgning kun om de entiteter, som der er et konkret og sagligt behov for.

Ansøgninger om fildownload, hvor IT-systemet i feltet “Vælg entiteter og tjenester*” indeholder andet end entiteter, afvises.

CPR’s entiteter og model

Domænemodellen og dens oversigtsdiagrammer illustrerer sammenhængene mellem entiteterne. Domænemodellen findes her: Domænemodel

Følgende entiteter kan (pr. den 13. marts 2026) anvendes:

  • Flyttepaabud

  • Folkekirke

  • UdrejseIndrejse

  • DeltBopael

  • Personnummer

  • Kontaktadresse

  • Forsvinding

  • CprAdresse

  • Separation

  • Beskyttelse

  • MorFar

  • Person

  • Foedselsregistrering

  • Civilstand

  • Statsborgerskab

  • Valgoplysninger

  • CprhaendelseCprHaendelseskode

  • Cprhaendelse

  • CprHaendelseskode

  • Vaergemaal

  • Notat

  • Navn

  • Foraeldremyndighed

  • KommunaleForhold