Skip to end of metadata
Go to start of metadata

You are viewing an old version of this page. View the current version.

Compare with Current View Page History

« Previous Version 25 Current »

Indledning

Folketinget har den 3. december 2020 vedtaget forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (l 14 2020/2021). Ændringen medfører bl.a., at almene boligorganisationer samt visse private udlejningsvirksomheder efter anmodning kan få adgang til oplysninger fra CPR om flytninger til og fra en bolig, som pågældende ejer.

Kodeeksempel på kald af udlejerservice findes her:https://bitbucket.org/cprcodesamples/udlejer-eksempel/src/master/

Servicens funktionalitet og forretningslogik præsenteres i nedenstående PowerPoint.

Ressourcer

  File Modified
You are not logged in. Any changes you make will be marked as anonymous. You may want to Log In if you already have an account.
No files shared here yet.
  • Drag and drop to upload or browse for files
  • Kontroller og fejlbeskeder

    Introduktion

    Denne service understøtter CPR-lovens § 39 stk 2 og 3, der angiver, at visse private udlejningsvirksomheder og samt almene boligorganisationer har ret til at modtage oplysninger fra CPR om flytninger til og fra en bolig, som udlejningsvirksomheden eller den almene boligorganisation er ejer af.

    Adgang til servicen for udlejningsvirksomheden, den almene boligorganisation eller dennes administrator (herefter benævnt ”kunden”) gives efter ansøgning.

    Kunden skal bl.a. oplyse til CPR-administrationen, hvilke CVR-numre eller CPR-numre der er registreret i Ejerfortegnelsen, som ejer af de boliger, som Kunden ejer og udlejer (eller administrerer på vegne af en udlejningsvirksomhed eller almen boligorganisation), og hvor der ønskes oplysninger om til- og fraflytninger.

    Herudover skal servicen, før der hentes oplysninger i CPR digitalt og automatisk afklare, om Kunden er aktuel ejer af den adresse/bolig, som der forespørges på. Hertil anvender servicen eksterne webservices på Datafordeleren fra Danmarks Adresseregister (DAR) og Ejerfortegnelsen (EJF). Hvis disse eksterne services fejler, eller der er fejlagtige data registreret, kan ejerforholdet ikke afklares, og der kan ikke videregives oplysninger fra CPR.

    Nedenstående tabel viser almindelige fejl servicen kan give, årsagen til dem og hvad man eventuelt kan gøre ved dem. For flere detaljer om servicen se beskrivelsen i vedhæftede dokument udlejerservice.pdf.

    Kontrolforløbet

    Før der hentes oplysninger i CPR foretages der en række kontrolopslag mv. hos CPR, Danmarks Adresseregister (DAR) samt Ejerfortegnelsen.

    Kontrol 1 – CVR-nummer/CPR-nummer oplyst til CPR
    I kundens servicekald angives det CVR-nummer/CPR-nummer, som er ejer af boligen. Hvis CVR-nummeret/CPR-nummer ikke er oplyst til CPR, afvises servicekaldet, og følgende fejlbesked vises: CVR-nummer eller CPR-nummer er ikke gyldigt eller er ikke oplyst til CPR. (Fejl 4716)

    Kontrol 2 – Gyldig adresse
    I kundens servicekald angives adresseoplysninger. Hvis adresseoplysninger ikke entydigt kan knyttes til en valid DAR-adresse, afvises servicekaldet, og følgende fejlbesked vises Adressen er ikke registreret i Danmarks Adresseregister (DAR). Kun valide DAR-adresser kan anvendes. (Fejl 4719)

    Kontrol 3 – Gyldig BFE fra DAR
    I DAR hentes et såkaldt BFE-nummer, der er en entydig nøgle for ejendomme i Danmark.  Hvis der i DAR ikke kan indhentes et BFE-nummer for DAR-adressen, afvises servicekaldet, og følgende fejlbesked vises: Adressen er ikke registreret med et BFE-nummer i Danmarks Adresseregister (DAR). Adressen (ejendommen) skal være registreret med et BFE-nummer i DAR. (Fejl 4721)

    Kontrol 4 – Registreret ejer
    Ved opslag i Ejerfortegnelsen med BFE-nummeret indhentes ejeroplysninger for ejendommen. Hvis det i servicekaldet anvendte CVR- eller CPR-nummer (angivet som PersonId i Ejerfortegnelsen) ikke er registreret som aktuel (med)ejer af ejendommen, afvises servicekaldet, og følgende fejlbesked vises: CVR-nummer eller CPR-nummer er ikke registreret som (med)ejer i Ejerfortegnelsen. (Fejl 4720).

    Kontrol 5 – Bopælsregistrerede på adressen/boligen/ejendommen
    Ved opslag i CPR hentes oplysninger om de personer, som har aktuel bopæl på adressen eller har boet på adressen inden for det seneste år. Hvis ingen personer opfylder førnævnte kriterier, gives beskeden Der er ingen forekomster, der opfylder søgekriterierne.

    Fejlbeskeder

    Table 1. Fejlbeskrivelser

    Nr

    Fejltekst

    Bemærkninger

    4716

    CVR-nummer eller CPR-nummer er ikke gyldigt eller er ikke oplyst til CPR-kontoret.

    Det anvendte CVR-nummer/CPR-nummer skal være oplyst og registreret hos CPR. Kontakt CPR-administrationen (https://cpr.dk/csd ), hvis du ønsker at afmelde eller tilmelde CVR-numre/CPR-numre.

    4719

    Adressen er ikke registreret i Danmarks Adresseregister (DAR). Kun valide DAR-adresser kan anvendes.

    Den anvendte adresse kan ikke knyttes til en valid fra Danmarks Adresseregister. Hvis du mener, at der er tale om fejl, kan du rette henvendelse til kommunen, som er den myndighed, som foretager registreringer af adresser i DAR

    9999

    Der er sket en fejl i kommunikationen med Danmarks Adresseregister eller Ejerfortegnelsen på Datafordeleren. Tjek eventuelt på http://datafordeler.dk om der er indmeldt aktuelle fejl.

    Der er sket en fejl i kommunikationen med Danmarks Adresseregister eller Ejerfortegnelsen på Datafordeleren. Tjek eventuelt på http://datafordeler.dk om der er indmeldt aktuelle fejl.

    4721

    Adressen er ikke registreret med et BFE-nummer i Danmarks Adresseregister (DAR). Adressen (ejendommen) skal være registreret med et BFE-nummer i DAR.

    Adressen er ikke registreret med et såkaldt BFE-nummer i Danmarks Adresseregister (DAR). Uden et BFE-nummer kan der ikke hentes ejeroplysninger i Ejerfortegnelsen. Hvis du mener, at der er tale om en fejl, kan du rette henvendelse til kommunen, som er den myndighed, som foretager registreringer af adresser i DAR.

    4720

    CVR-nummer eller CPR-nummer er ikke registreret som (med)ejer i Ejerfortegnelsen

    CVR-nummeret/CPR-nummeret (angivet som PersonId i Ejerfortegnelsen) skal være registreret som (med)ejer af boligen i Ejerfortegnelsen. Hvis dette ikke er tilfældet, kan der ikke videregives oplysninger fra CPR om til- og fraflytninger. Du kan rette henvendelse til Geodatastyrelsen, hvis du mener, at der er tale om en fejl.

    Der er ingen forekomster, som opfylder søgekriteriet

    Ingen personer er registreret med historisk eller aktuel bopæl på adressen i den anførte periode.

    • No labels