Indholdsfortegnelse
1. Indledning
Nærværende dokument beskriver de generelle dataregler, der gælder for indberetning af data vha. GCTP ajourførings-services.
2. Dataregler vedrørende datatyper og formater
I forbindelse med indberetning af data gennem GCTP ajourførings-services, er der en række generelle regler, som gælder på tværs af services. Disse regler vedrører primært datatypen for det enkelte felt der indberettes, men kan også beskæftige sig med formatet af et felts data.
Nedenstående tabel beskriver de generelle dataregler for felter på tværs af GCTP Services, herunder også den fejlkode (kvitteringsnummer) man vil få såfremt data ikke overholder regelsættet
Felt type | Kvitteringsnummer | Regelsæt |
---|---|---|
Tal (inkl. myndighedskoder) | 37 | Skal være numeriske, men må godt have foranstillede 0’er. |
Tekster | 60 | Skal indeholde validt tegnsæt, beskrevet i servicehåndbogens bilag om tegnsæt. |
Datoer | 40 | Skal være en gyldig dato med formatet ÅÅÅÅMMDD - f.eks. 20210101 . |
Tidsstempel | 89 | Skal være et gyldigt tidsstempel med formatet ÅÅÅÅMMDDTTMISSnnnnnn , med gyldig dato og tidspunkt (inkl. timer, minuter, sekunder, og mikrosekunder) - f.eks. 20181108122355619256 . |
Personnummer | 52 | Skal have formatet ÅÅMMDDNNNN , hvor ÅÅMMDD er en valid dato, og NNNN er nummerisk - f.eks. 0706071111 . |
172 | Personnummeret skal findes i CPR systemet - kan dog være 0000000000 , hvis det er ukendt. | |
UUIDer | 4333 | Skal være en UUID version 4 med formatet XXXXXXXX-XXXX-XXXX-XXXX-XXXXXXXXXXXX - f.eks. 8d00ef82-8aaf-458a-bbc2-232f8f989588 . |
3. Dataregler vedrørende vent
I forbindelse med indberetning af data gennem GCTP ajourførings-services, er der generelle regler der vedrører ventesystemet, som gælder på tværs af services. Disse regler kan både relatere sig til det indsendte data, hvis det skal i vent, og evt. relation til data der allerede ligger i ventesystemet.
Kvitteringsnummer | Regelsæt |
---|---|
2523 (advarsel) | Hvis en service initieres med et kendt personnummer som nøgle, og det personnummer har data i vent, udstedes denne advarsel. |
v1.0.7