Kodeeksempler til FTP filoverførsel
Til afhentning af udtræksfiler fra CPR systemet samt til indsendelse af filer, som indeholder abonnementssætninger, anvendes FTP i sikker udgave.
Man kan anvende enten SFTP (baseret på SSH -secure shell) eller FTPS (FTP over SSL/TLS).
Der findes en række standard FTP programmer, man kan anvende til ad hoc overførsler. En del af disse har også mulighed, for at blive udført ud fra scripts, så man kan automatisere overførsler til/fra CPR på den måde.
Hvis man ønsker en større grad af integration mellem eget it-system og filoverførslerne, kan det være relevant at udarbejde egne FTP løsninger.
Til dette formål er der udarbejdet kodeeksempler i C# (.NET) og Java.
Kodeeksemplerne kan downloades fra: CPR Code samples Bitbucket.
Systemkrav
For at kunne anvende kodeeksemplerne, er det nødvendigt at have et idriftsættelsesmiljø installeret, i de downloadede kodeeksemplers sprog.
Environment | Minimum Version | Notes |
---|---|---|
Java | JDK 1.7 | No implementation-specific notes. |
.NET (C#) | 4.0 | Only FTPS is supported in native .Net |
Samtlige kodeeksempler er blevet testet i Windows 7 (x64).
Modtagelse af eksempler
Kodeeksempler til FTP filoverførsel kan dowloades med Git:
.NET: git clone https://bitbucket.org/cprcodesamples/ftpdotnet.git Java: git clone https://bitbucket.org/cprcodesamples/ftpjava.git
Hvis du ikke har Git installeret (eller foretrækker et grafisk user interface), kan du downloade kodeeksemplerne fra CPR code samples Bitbucket:
- Naviger til Bitbucket.
- Klik på knappen for FTP i det ønskede kodesprog (Java eller .NET).
- Klik på ikonet i "Navigation" menuen.
- Klik på "Download repository" link. Alternativt, kan der vælges et specifikt tag eller en branch for at downloade.
Eksekvering af kodeeksempler
Så snart kodeeksemplerne er downloadet, vil det være muligt at pakke arkivet ud til en mappe efter eget valg.
For instruktioner om de kommandoer, der er nødvendige for at køre de specifikke kodeeksempler, se Bitbucket repository, som du hentede eksemplet fra.