Sletning af kundereferencenummer abonnementer - via CPRWeb

Der er flere måder, hvorpå kunden kan slette kundereferencenummer abonnementer fra sit udtræk. Sletningen kan ske via CPRWeb, CPR Direkte eller via en inddatafil, som lægges på virksomhedens/myndighedens FTP server. Sletning via CPRWeb er beskrevet i denne vejledning.

Sletning via CPRWeb

 Log ind på CPRWeb på https://web.cpr.dk/cpr-online-web/login/auth.

 Sletning af kundereferencenummer abonnementer kan foretages, hvis brugeren enten har indberetningsrettigheder eller har en aktiv profil 140 med myndighedskode 43. Har brugeren ikke indberetningsrettigheder eller en aktiv profil 140, men ønsker mulighed for at slette abonnementssatte personer, skal vedkommende kontakte sin DAP administrator, som kan aktivere profilen på den ønskede bruger (personkode).

Bemærk! Det er som udgangspunkt kun muligt at slette kundereferencenummer abonnementer på sit eget kundenummer. Hvis adgangen til CPRWeb er på et andet kundenummer end ændringsudtrækket, skal kunden kontakte CPR-kontorets kundebetjening via CPR Servicedesk og oplyse, hvilket kundenummer ændringsudtrækket er på. Herved kan CPRs kundebetjening lave en henvisning mellem kundens CPRWeb kundenummer og kundenummeret, hvorpå ændringsudtrækket er.

Sådan gør du

Gå ind under ’Tjenester> Udtræk/abonnement> Slet abonnement> Kundereferencenummer’,

Indtast det 4-cifrede kundenummer samt enten personnummer eller kundereferencenummer og klik på ’OK’,

Sæt “hak” under ‘Slet’ ud for det kundereferencenummer, der skal slettes og klik på ’Gem’

Kundereferencenummer abonnementet er nu slettet og proceduren kan gentages ved at klikke på knappen ’Indberet ny’ eller afsluttes ved at klikke på knappen ’Luk’,