CPR Datafordeler
Datafordeleren distribuerer grunddata, herunder CPR data.
Det er Klimadatastyrelsen (KDS - https://www.klimadatastyrelsen.dk/), der har ansvaret for etablering og drift af Datafordeleren.
Læs mere om Datafordeleren på datafordeler.dk
CPR og Datafordeleren
Opdateringsfrekvens
CPR sender opdaterede data til Datafordeleren én gang i døgnet mandag til fredag i tidsrummet 18 - 24, hvorefter data indlæses på Datafordeleren om natten i løbet af 1 - 6 timer.
På hverdage kan data således være op til ca. 30 timer bagud i forhold til selve CPR-systemet. Lør, søn- og helligedage opdateres Datafordeleren ikke.
Support og Dokumentation
Datafordeleren supporteres af Klimadatastyrelsen (KDS).
Alle supporthenvendelser, fejlrapporteringer mv. rettes til Datafordelerens SPOC - se datafordeler.dk
CPR-kontoret kan bistå med den forretningsmæssige forståelse af data, men indgangen hertil er fortsat Datafordelerens SPOC.
CPR Tjenester på Datafordeleren
REST tjenester
Alle CPR's tjenester er udstillet på datafordeleren som REST-JSON tjenester. Tjenestens output defineres af et JSON Schema. JSON Schemas kan findes på datafordeler.dk
Anvendere af CPR's tjenester på Datafordeleren skal have en brugerkonto registreret på https://selfservice.datafordeler.dk. Brugerkontoen skal være tildelt rettigheder (autorisation) til at anvende de enkelte tjenester.
Alle CPR's tjenester er placeret i Security Level 5, hvilke bla. betyder, at der skal authenticates med klientcertifikat. Se datafordeler.dk for dokumentation og kodeeksempler herpå.