Servicehåndbogen
Indholdsfortegnelse
- 1 1. Indledning
- 2 2. Læsevejledning
- 3 3. CPR-services oversigt
- 3.1 3.1. Servicekategorisering
- 3.1.1 3.1.1. Sikkerhed
- 3.1.2 3.1.2. Andre muligheder
- 3.2 3.2. Søge-services
- 3.3 3.3. Ajourførings-services
- 3.3.1 3.3.1. Indberetning af hændelser
- 3.3.2 3.3.2. Vedligeholdelse af CPR data
- 3.3.3 3.3.3. Livscyklus
- 3.3.4 3.3.4. Adgangskontrol
- 3.3.5 3.3.5. Tegnsæt
- 3.3.6 3.3.6. Stavefrihed
- 3.1 3.1. Servicekategorisering
- 4 4. Kort om sikkerhed
Bilagsoversigt
IKKE OFFENTLIGT TILGÆNGELIG[Adgangskontrol til GCTP Ajourførende Services]
IKKE OFFENTLIGT TILGÆNGELIG[Adgangskontrol til GCTP Vent]
1. Indledning
1.1. Brug af services
Med CPR-services tilbyder Indenrigsministeriets CPR-kontor andre myndigheder muligheden for at integrere CPR-Service i myndighedens eget sagsbehandlingssystem.
Det betyder, at myndigheden altid via deres egne systemer, med et minimum af indsats, har adgang til fuldt opdaterede CPR-data.
Vilkår for brug af CPR-services kan fås ved henvendelse til CPR-kontoret.
1.2. Garanteret videreudvikling
Programmeringsindsatsen er minimeret til kommunikation med de CPR-services, CPR-kontoret har fået udviklet, og som løbende vedligeholdes i takt med videreudvikling af CPR-systemet.
1.3. Grænseflade
Brugen af services er baseret på det regelsæt, der er beskrevet i denne håndbog. Der benyttes endvidere et kommunikationsformat kaldet GCTP. Dette baserer sig i store træk på XML-standarden, og skal kommunikere med ISO-8859-1 encoding.
Dokumentation af GCTP kommunikationsformatet kan findes i bilag - GCTP standard 2.0, til anvendelse i integration med CPR-systemets services.
1.4. Brug af CPR-data
Ved at følge håndbogen kan myndigheden opbygge systemer med integration af CPR-services og dermed søge efter og hente informationer i CPR til brug i sagsbehandlingen.
1.5. Ajourføring af CPR-data
Hvis myndigheden i forbindelse med sagsbehandlingen skal ajourføre oplysningerne i CPR, kan dette også ske direkte med CPR-services.
1.6. Sikring af data
Der er indlagt flere sikkerhedsniveauer i systemet, dels for at sikre at det er godkendte myndigheder og personer, der har adgang til services, dels for at opnå at oplysningerne i CPR er korrekte. Dette er gjort for at beskytte borgeren mod misbrug af de registrerede oplysninger og for at stille troværdige oplysninger til rådighed for sagsbehandlingen.
1.7. Selvbetjening
Hvis servicen skal benyttes i forbindelse med borger-selvbetjening, gælder specielle vilkår. Disse vilkår kan fås ved henvendelse til CPR-kontoret. I bilag - samspil mellem selvbetjening og CPR er på oversigtsniveau skitseret, hvordan samspillet mellem en selvbetjeningsserver og CPR’s server kan være.
1.8. Betaling for adgang til oplysninger
CPR-kontoret har defineret et regelsæt, som er implementeret på de enkelte services, således at registreringerne og brugen af oplysningene overholder lovgivningens krav. Myndigheder, der anvender CPR-services, kan derfor basere brugen på, at datakvaliteten lever op til kravene.
Når en bruger trækker oplysninger i CPR-systemet, betales der for ydelsen. Som udgangspunkt gælder samme faktureringsprincipper, uanset om oplysningerne hentes via det online CPR-system, som CPR-kontoret stiller til rådighed for brugerne, eller om oplysningerne hentes gennem myndighedens eget system via en CPR-service. Detaljerede oplysninger om vilkår for betaling for brug af CPR kan fås ved henvendelse til CPR-kontoret.
1.9. Der vil komme ændringer i services
CPR-kontoret tilpasser løbende CPR-services, så de lever op til omverdenens krav. Det betyder, at myndigheden skal være forberedt på, at der kan komme ændringer i de enkelte services. Disse vil blive annonceret i god tid, så myndighedens system kan blive tilpasset til ændringen.
For at gøre det enkelt at indarbejde ændringer anbefaler CPR- kontoret, at myndigheden konstruerer sit system med en dynamisk kobling til service-ydelserne. Derved kan systemet umiddelbart reagere korrekt på en ændring, og således at der skal foretages så få ændringer i systemet som muligt, når CPR-kontoret ændrer i en service. Det vil således være meget uhensigtsmæssigt, at lave en statisk binding i sit system til datafelternes rækkefølge, eller til antallet af datafelter i en service. Systemet bør konstrueres ændringsparat og dynamisk
1.10. SOAP services
SOAP løsninger er deprecated og bliver ikke viderudviklet.
CPR-kontoret har udviklet nogle SOAP services, som kommunikerer i OIOXML. Der er tale om en maskine til maskine kommunikation, og der er derfor udelukkende virksomheder tilknyttet. Det er derfor også virksomheden der logges. SOAP services anvender OCES-virksomhedscertifikater, der indeholder virksomhedens CVR nummer. En beskrivelse af hvilke krav og anbefalinger der er til udvikling af en SOAP klient, findes i bilag - etablering af en SOAP klient, og en oversigt over CPR-kontorets SOAP services findes i bilag - liste over SOAP services.
2. Læsevejledning
Resten af dette dokument giver en oversigt af de to overordnede kategorier af CPR-services: søge-services og ajourførings-services. Hvert afsnit beskriver de typer af data der kan frem-søges og behandles, samt hvilke overordnet principper der gør sig gældende for deres anvendelse.
Til sidst gives en kort gennemgang af sikkerhedsperspektiver ved anvendelse af CPR-services.
3. CPR-services oversigt
3.1. Servicekategorisering
CPR skelner mellem to overordnede typer af services: søge-services og ajourførings-services. Ved hjælp af disse services er det muligt at søge efter oplysninger i CPR-systemet, og det er muligt at ajourføre data i CPR. De enkelte CPR-services indeholder al behandling af data, inklusive validering af indsendt redigerbare data.
Klienten har adgang til CPR-systemet via søge eller ajourførings-services
Søge-services
Søge-services bruges til at hente oplysninger i CPR, som myndigheden har behov for i deres egne systemer.
Ajourførings-services
Ajourførings-services anvendes, når en myndighed vil opdatere oplysninger i CPR fra eget sagsbehandlingssystem.
3.1.1. Sikkerhed
Den enkelte myndighed har kun lov til at ajourføre en delmængde af de oplysninger, der er registreret i CPR.
For både ajourførings- og søge-services gælder, at de brugere, der skal have adgang til CPR data, skal sikkerhedsgodkendes af CPR-kontoret.
Hvis man ikke har adgang til en service, som man mener, man bør have adgang til, skal CPR-kontoret kontaktes. Her kan man enten sørge for at brugeren får adgang til søge-servicen eller give en forklaring på, hvorfor brugeren ikke har adgang.
3.1.2. Andre muligheder
Hvis myndigheden har andre ønsker til søge- eller ajourførings-services, end dem der fremgår af denne håndbog, kan de eventuelt udvikles efter nærmere aftale med CPR-kontoret.
3.2. Søge-services
Der er 2 forskellige former for søge-services, der kan bruges alt efter, hvilke behov myndigheden har: opslag med specifikke nøgler, eller søgninger med kriterier.
Søge-services anvendes i GCTP som et <System r="CprSoeg"> element.
3.2.1. Opslag med specifik nøgle
Denne form for service bruges til at fremskaffe oplysning om et specifikt objekt, f.eks. en person eller en vej, og kaldes også for en opslags-service. Servicen kaldes med en nøgle f.eks. personnummer, hvis der anvendes en service til at fremskaffe personoplysninger, eller myndighedskode og/eller vejkode, hvis der anvendes en service til at fremskaffe vejoplysninger. Afhængig af den valgte søge-service, returneres felter med de ønskede oplysninger.
Man skal være opmærksom på, at også felter uden data ligeledes returneres, hvis objektet har valgfrie felter der ikke er udfyldt i CPR-systemet.